Mobbefrit miljø i Børnehuset Videbechs Minde

I 2015 flyttede Bamsevennen ind i Børnehuset Videbechs Minde, da modtog vi 2 Fri for Mobberi-kufferter af Røde Kors i Viborg. Kufferterne indeholder en masse gode pædagogiske redskaber til arbejdet med et mobbefrit miljø.

Hvert barn har sin egen bamseven, som bor i bamsehuset her i Videbechs Minde. Bamsevennen kan bruges til mange ting - bl.a. kan den trøste, hvis man bliver ked af det.

De 4 grundlæggende værdier i fri for mobberi er :

  • Tolerance
  • Respekt
  • Omsorg
  • Mod

Disse værdier går hånd i hånd med vores kerneopgave samt vores grundlæggende værdier.